|
”La Querce” Rosso di Toscana, I.G.T. Vinen “La Querce” er topvinen fra vingården La Querce, Den er fremstillet 90% på Sangiovese, 10% på Colorino og andre røde druer. Høstudbyttet er her begrænset så lavt som til 32 hl. pr. hektar, for at få vinen så koncentreret som muligt. Druerne er håndhøstede, og de bedste druer selekterede til denne vin. Vinen gærer ca. 18 dage, hvor mosten dagligt overhældes skallerne for at udtrække smag og tanniner. Herefter har den lagret 18 måneder på nye 225 liters franske barriquefade. Hele fremstillingen foregår under størst mulig hensyntagen til økologi. Vinen er mørk rubinrød, duften er kraftig og ædel bærduft, med et hint af vanilie. Smagen er kraftig med en behagelig frugtsødme, og afrundede tanniner. Vinen udtrykker Sangiovesedruens ædle karakter når den får lov at udfolde sig. En harmonisk vin, med en lang vedholdende eftersmag. Der fremstilles årligt kun ca. 4000 flasker ”La Querce". La Querce, Toscana. Vingården La Querce er en lille vingård med 7 hektar vinmarker, beliggende få kilometer syd for Firenze i den klassiske Chianti region, Colli Fiorentini, på bakkerne nær Impruneta. Vingården fremstiller i dag tre forskellige rødvine, i alt ca. 22.000 flasker af meget høj kvalitet, samt olivenolie og Grappa. Alle vinmarker vender mod syd, alle druer håndhøstes, og dyrkes under størst mulig hensyntagning til økologi. Sept. 2007 |